Ligesom vi forbinder Japan og japanerne med noget sirligt og til tider forfinet, så er japansk malerkunst og tegnekunst fra historisk tid også præget af en forfinet stil og æstetik, som har præget kunsten gennem alle tider.
Japansk maleri afspejler lige som så meget andet i det japanske samfund det samspil, der har været gennem tiderne mellem det lukkede, japanske samfund og indflydelse udefra. Man kan sige, at den oprindelige japanske kunst og tradition har indgået i en slags symbiose med udefra kommende elementer, så der opstår både en konkurrence mellem tingene og en syntese. Det oplever vi jo med alle mulige forhold omkring Japan også i dag- man optager indtryk og kulturindslag fra udlandet, men fastholder samtidig meget bevidst sin egen tradition og historik i alt, hvad man foretager sig.
Japansk male- og tegnekunst har haft stor indflydelse den anden vej også. Ikke mindst franske kunstnere blev i 1800-tallet meget inspireret af Edo-periodens japanske grafik, men også vestlige kunstnere i mange andre lande blev inspireret af dette.
Japansk kunst har traditionelt benyttet sig af stilistiske mønstre samt af motiver fra teater, landskaber og glædeskvarterer, således at kunsten både afspejler et dagligliv og noget forfinet og æstetisk.