Når vi taler om guldaldermalerne i dag, mener vi næsten altid C. W. Eckersberg og de malere, der blev hans elever, Lundby, Købke osv., men i datiden var der mange andre malere, som var populære, og som vi retrospektivt måske snarere skulle betegne som de egentlige guldaldermalere, fordi de i høj grad havde publikums bevågenhed i deres samtid.
Det er malere som C.D. Gebauer, som især blev kendt for sine malerier af dyr, den slesvigske maler C.A. Jensen, som især arbejdede med portrætter, og genremaleren Julius Friedländer.
For 
en maler som C. A. Jensen bød tilværelsen på op- og nedture. Han blev født i 1792 ved Husum og døde i 1870 i København. Som de fleste andre guldaldermalere kom han på en dannelsesrejse Europa rundt og bosatte sig i nogle år i Rom, inden han rejste til København. Han var under protektion fra kongehuset og malede mange portrætter, som havde en større psykologisk dybde end de portrætter, der ellers blev malet på den tid. Men interessen for ham blev mindre og mindre, og han måtte senere i sin karriere slå sig til tåls med at male kopier af ældre malerier, som blev udstillet som led i portrætsamlingen på Frederiksborg Slot.
