Der er næppe et mennesker i Danmark, der ikke kender Carl Nielsen. Eller rettere: har stiftet bekendtskab med et af hans værker, for sange til melodi af Carl Nielsen er på programmet i alle skoler, foreninger og andre sammenhænge, hvor mennesker samles om sang og musik.
I dag er Carl Nielsen kendt over hele verden for sin musik, og orkestre over hele verden har indspillet hans symfonier. Herhjemme opfatter vi ham som det mest danske af det danske, men han var et internationalt mennesker med faglige forbindelser over hele Europa.
Carl Nielsen blev født i 1865 og voksede op i et fattigt hjem i Nr. Lyndelse på Fyn. Men hjemmet var fuldt af musik, og faderen, som oprindelig var daglejer på gårdene rundt omkring i sognet, kunne allerede, da den lille Carl Nielsen fra fem år gammel, leve af at være spillemand. Han spillede til fester i familier og foreninger. Niels Maler, som han hed, blev en eftertragtet spillemand, og allerede som niårig bidrog Carl Nielsen til festlighederne med en polka. Den komponerede han, og faderen spillede den, når han var ude på spillejobs. Siden blev det til et stort antal kompositioner fra Carl Nielsens side, som stadig spilles.
Je
ns Vejmand
En af de mest kendte melodier fra Carl Nielsens side er melodien til Jeppe Aakjærs traurige digt “Jens Vejmand”, som handler om en den fattige stenhugger, der må slæbe dag ud og dag ind med at slå skærver af hårde sten for at tjene til det daglige brød. Der er næppe nogen dansker, der ikke kender denne melodi.
Melodien til digtet Jens Vejmand blev komponeret i 1907, og da havde Carl Nielsen allerede været på banen som professionel musiker i mange år.
På konservatoriet
Carl Nielsen viste som nævnt allerede som barn talent for musikken, og han fik støtte hjemmefra og fra lokale mennesker, der understøttede ham. Derfor kunne han i 1884 komme på musikkonservatoriet i København. Det var velhavende borgere fra Odense, der gav ham støtte til studierne, for det var før, der var noget, der hed SU!
Det instrument, han valgte, var sin faders – nemlig violinen, og hans første opus er da også et strygerværk, nemlig suite for strygere opus 1. Det blev publiceret i 1888. Og folk var lydhøre for hans musik, for allerede det næste år blev han ansat som udøvende violinist i det kongelige teaters orkester. Det orkester skulle han senere blive leder af, men i dag er det for hans vidunderlige kunst som komponist, at han er kendt.
