Kunst – at indkapsle skønheden

Kunst – at indkapsle skønheden

Hvad er kunst egentlig for en størrelse? Det er et spørgsmål, som mange lærde har forsøgt at svare på gennem historien, men svaret er måske ikke så ligefor, som man ellers skulle tro. For hvad der egentlig definerer kunst afhænger utroligt meget af de øjne som skuer. Hvad der måske ligner en bunke ligegyldige streger på hvidt papir for den ene – kan være et mesterværk uden lige for den anden. På den måde er det utroligt svært at definere, hvad kunst egentlig er for en størrelse, da det er en utroligt individuel oplevelse. Noget alt der traditionelt set defineres som kunst dog har til fælles er skønheden. Uanset om man taler om Michelangelos frisker i det Sixtinske kapel eller de neo-græske skulpturer udfærdiget af Rodin, så har de alle det tilfælles, at der i dem er blevet forsøgt indkapslet en flig af skønhed – således at denne kan overleveres til fremtidige generationer.

Denne skønhed behøver ikke nødvendigvis at være skønhed i konventionel forstand. Der kan også være skønhed i grimme scener og fordækte følelser. På den måde er kunsten fantastisk, da den lader os forevige det smukke og det grimme i livet, og et sted mellem disse to yderpunkter findes skønheden oftest.

Men kunst behøver ikke nødvendigvis blot defineres som malerier eller skulpturer. Litterære værker kan også kategoriseres som kunst. Men mest spændende for den tid vi lever i dag er, at performance art har vundet så stort indpas. Folk bruger i højere og højere grad deres kropslige udtryk til, at formidle kunst. Hertil kan udklædning, som for eksempel et oppustelig t-rex kostume være en vigtig del af setuppet.

I dag ser vi også en større og større fremkomst af kvindelige imitatorer også kaldet for Drag Queens, som med deres utroligt detaljerede kostumer, kæmpe opsatte parykker og utroligt veludførte make-up har gjort det at være en mand, som klæder sig til en kvinde til en helt ny kunstart. Der er også mesterkokke, som kan kreere madretter så overdådige eller simple og rene i udtrykket, at det uanset hvad er nødt til, at blive betragtet som kunst, og ikke blot simpel føde. Et stort eksempel herpå er stjernekokken René Redzepi, som med restaurant Noma virkelig har formået, at få den nordiske madlavning op på et ekstremt højt kunstnerisk niveau. Hans sans for detaljer, hans kreativitet, hans vision og ikke mindst dedikation lader ikke mange store kunstnere indenfor maleri eller formgivning noget tilbage at ønske. I hans madlavning forsøger han også at indkapsle skønheden. Han gør det bare på en tallerken istedet for et lærred.

Summa summarum, så er det simpelthen bare det ufatteligt smukke ved kunsten, at den faktisk er allestedsnærværende, og kan findes i stort set alt hvad vi omgiver os med.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

dante