Tag på rundtur i kunstens verden

Tag på rundtur i kunstens verden

Det fine kunstmuseum Trapholt i Kolding har længe været en stjerne på kunstmuseernes himmel. Senest har museet i den sydjyske by vundet en prestigefyldt international pris foran en stribe museer fra hele det internationale miljø. Prisen, som Trapholt har fået, hedder The European Artmuseum Award 2021 og er blevet tildelt museet, fordi det er langt fremme i sin formidling og blandt andet har arbejdet med at inddrage borgerne i en lang række udstillingsprojekter.

Må vi foreslå, at du tager til Kolding og besøger Trapholt som det første på det, vi kunne kalde din ‘Art Tour 2021’? Brug de sidste måneder af året til at besøge nogle af de gode kunstmuseer, vi har herhjemme og få skønne oplevelser med hjem, som du og dine medbesøgende fæller kan glæde jer over hele vinteren.

Når I nu er i det sydjyske, så er der også kunstmuseet på Brundlund slot i Aabenraa, hvor I blandt andet kan se malerier af den kendte sønderjyske maler Francisca Clausen. Hun nåede at blive anerkendt i sin tid, men er for alvor kommet i vælten de senere år, hvor også den stigende interesse for at få tidlige kvindelige kunstnere mere frem i lyset har hjulpet hende på vej.

Rundt omkring i landet kan I også nyde kunst i det fri, og vælger I at tage på friluftstur samtidig med at I besøger nogle af de fysiske museer, så kan det være en god idé med den rette påklædning. Find for eksempel flotte – men stadig praktiske – bukser på nettet og find et par, der vil gøre sig godt som en del af din flotte påklædning, når du besøger kunstmuseerne eller beundrer skulpturer i det fri.

Ganske vist har vi ingen dresscode på vores kunstmuseer, men mon ikke man føler sig bedst tilpas, hvis man bærer noget tøj, der matcher omgivelserne? Sådan er det jo i de fleste sammenhænge.

Hvis I fra museet Trapholt i Kolding, som fokuserer på moderne kunst, vil bevæge jer i retning mod den mere klassiske malerkunst og billedhuggerkunst, kan vi anbefale at tage turen over Lillebæltsbroen og køre til Faaborg på Sydfyn. Her ligger Faaborg museum, som rummer en meget smuk udstillingsbygning – den er ikke stor og er lidt provinshyggelig, og så rummer den nogle af de smukkeste og mest udtryksfulde malerier vi har af det, man kalder ‘fynboerne’. Fynboerne var en stribe malere fra slutningen af 1800-tallet og op til 1930’erne.

På museet i Faaborg finder I smukke malerier af Johannes Lars, Fritz Syberg, Jens Birkholm og mange andre. Nyd også billeder af maleren Kristian Zahrtmann, som er hovedperson i en aktuel exofiktiv roman af Rakel Haslund-Gjerrild. Her er også fantastiske skulpturer af den danske billedhugger Kai Nielsen.

Bliver I helt begejstrede for Johannes Larsen er det oplagt at slutte jeres Art Tour 2021 på Johannes Larsen museet i Kerteminde på Nordfyn. Malerens hjem er omdannet til museum, og man har en dejlig følelse af at være tæt på maleren og hans familie, mens man beundrer de mange smukke malerier og tegninger, der især har fugle og natur som motiv.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

dante